Fradraget og godtgørelsen for befordring falder i 2015

Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2015. Satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse falder i igen i 2015 på grund af faldende udgifter til at holde bil. Når satserne falder, skyldes det bl.a., at bilerne kører længere på én liter brændstof og at ejerafgiften også falder.

Fradraget bliver sænket fra 2,10 kr. per km til 2,05 kr. per km når man kører mellem 24 og 120 km til og fra arbejde. Den lave sats for kørsel over 120 km bliver sat ned fra 1.05 kr. per km til 1,03 kr. Der er fortsat ikke fradrag for befordring for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde.

Reglerne for hvornår der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse er uændret. De kan gives til personer, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiver mv. fører den fornødne kontrol hermed. I 2015 falder satsen for de første 20.000 km faldet fra 3,73 kr. til 3,70 kr. per km. For kørsel over 20.000 km bliver satsen næste år 2,05 kr. per km.

Den skattefri godtgørelsessats påvirkes desuden blandt andet af, at visse driftsudgifter er faldet. Det er eksempelvis blevet væsentlig billigere at forsikre sin bil i det seneste år. Satsen falder også, når bilerne kører længere på en liter brændstof.

Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er hæves i 2015 med 1 øre og bliver på 0,52 kroner pr. kilometer.

 

Gæsteblogger:

Henrik Koudahl

 

 

 

Kontakt Payday

Telefon: +45 39 65 60 20

Man – fre kl 09:00-16:00

Øvrige henvendelser

Om Payday

Payday er mange års erfaring med løn omsat til ny teknologi med enkelthed i fokus.

Læs mere

Download vores App