DA-barsel – Manglende refusionsudbetaling

En systemfejl hos DA-Barsel medfører, at der sendes afslag på refusionsansøgninger begrundet i, at der ikke skulle være indberettet eller indbetalt korrekt.

DA-barsel manglende refusionsudbetaling

Når der søges refusion hos DA-barsel tjekker systemet, om der er indberettet og indbetalt bidrag for det/de kvartaler, der søges refusion for. Det er ganske fornuftigt, da der naturligvis ikke skal udbetales refusioner, hvis der ikke er indbetalt korrekt bidrag.

Desværre er kontrol-tjekket hos DA-barsel lavet uden omtanke for, at en medarbejder på orlov, under normale omstændigheder, på et eller andet tidspunkt også afholder ulønnet orlov, og at der ikke skal indberettes og indbetales bidrag til DA-barsel i den periode, hvor der ikke udbetales løn.

I ovenstående eksempel er medarbejderen gået på ulønnet orlov den 30.april. I 2.kvartal indberettes og indbetales derfor kun bidrag til DA-barsel med 1/3 af et kvartals bidrag  – helt efter bogen. Men DA-barsels system sætter ansøgningen på fejlliste, da der mangler indberetning og/eller indbetaling af bidrag for hele 2. kvartal !! Herefter sendes en skrivelse til arbejdsgiveren om at refusionsansøgningen vil blive slettet efter 14 dage.

Den eneste måde at få rettet fejlen på er ved henvendelse til DA-barsel.

Hos DA-barsel erkender de fejlen, men udover det ser de ingen problemer i, at arbejdsgiverne dels modtager en anklagende standardskrivelse med løftet pegefinger om, at denne har forsøgt at snige sig udenom et bidrag, men gerne vil have refusion – samt det efterfølgende ekstra arbejde med at kontakte DA-barsel for at få fejlen rettet.

Vi har i sidste uge, via DA-barsels portal bedt om at få et skriftligt svar på en anden sag. Her har vi ikke hørt noget endnu. I dag bad vi telefonisk om at få skriftligt svar på, at alle indberetninger og indbetalinger er foretaget korrekt – og at fejlen udelukkende ligger hos DA-barsel.

DA-barsel har nu bekræftet, at indberetningen er korrekt. Men DA-barsel skriver ikke noget om, at indbetalingen også var korrekt – og at de iøvrigt beklagede, at de har en fejl i systemet.

Det ville vi egentlig gerne have skrevet til DA-barsel, da det for os, som lønservicebureau, er vigtigt at kunne dokumentere overfor vores kunder, at de kan være ganske trygge og  rolige. Payday har ikke indberettet eller indbetalt forkert bidrag. Men da svaret fra DA-barsel kom fra en ‘no-reply-mail’, vil vi istedet glæde os over, at vores kunde vil modtage den manglende refusion allerede i denne uge.

 

mail fra DA-barsel

 

 

 

 

Leave Yours +

No Comments

Skriv en kommentar

* Påkrævede felter
Din email bliver ikke vist

OM OS

Payday varetager den fulde lønadministration for virksomheder, der har valgt at outsource lønfunktionen.

Payday er også et IT-system, hvor modulerne: vagtplaner, ferielister, HR-modul og lønsystem er fuldt integreret, så en medarbejder kun skal oprettes i ét system.

Medarbejderne i Payday er specialister inden for løn- og HR. På denne blog deler vi emner, som vi dagligt bliver stillet overfor. Læs med på bloggen, og kom gerne med dine kommentarer eller spørgsmål.