Beskatning af feriepenge ved fratrædelse

SKAT har nu udsendt årsopgørelser for indkomståret 2011.

I lighed med tidligere år overrasker det mange, der har skiftet job i 2011, at feriepengeafregningen i forbindelse med fratrædelsen er blevet medtaget i 2011 indkomsten.

Set over flere år udlignes det i forbindelse med løntræk ved afholdelse af ferie hos ny arbejdsgiver. Men det kan i enkelte tilfælde medføre en ekstra skat, hvis indkomsten i fratrædelsesåret rammer topskatten netop pga. feriepengeafregningen.

Desværre er der ikke noget, du kan gøre for at undgå denne skæve fordeling af indkomst henover årene.

Du kan læse mere på SKAT: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1976774&chk=211047 – (Afsnit C.A. 3.2 Feriegodtgørelse > Fratrædelse

 

Fratrædelse (citat fra ovenstående link fra SKAT)

En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i fratrædelsesåret. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20 stk. 3. Hvis den tidligere optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er regnet med i indkomstopgørelsen eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal den også regnes med i fratrædelsesåret.

 

11 Comments

Michael Andersen
marts 26, 2014 11:06 pm

Hvis man opsiger sin stilling i december til fratrædelse i januar, i hvilket år bliver man så beskattet ?

Hvis man tiltræder en anden stilling i samme virksomhed i dette tilfælde Bornholms Regionskommune, under en anden chef og anden overenskomst, hvor lønnen kommer fra samme lønkontor, kan arbejdsgiver så med rette opgøre feriepengene, således at de beskattes i fratrædelsesåret, eller løber ferieregnskabet videre som en fortsættelse af ansættelsesforholdet. ?

Payday
april 29, 2014 7:54 pm

Hej Michael,
Feriepengene bliver beregnet og beskattet ved fratrædelsen. Da fratrædelsen er januar måned, så vil det være i dette år, at beskatningen vil blive foretaget.

Det er ikke chefen eller overenskomsten, der er afgørende for en fratrædelse og ny tiltrædelse. Hvis du er fortsat i samme virksomhed, så skal dit ansættelsesforhold fortsætte uden afregning af feriepenge.

Mirella
november 11, 2014 8:28 am

Hej,

den 30. september var sidste arbejdsdag for mig hos 24Native. I forbindelse med min fratræden, fik jeg en opgørelse af mine resterende feriepenge med sidste lønseddel, hvori der stod at de kunne blive udbetalt fra FerieKonto i midten af november.
Mit spørgsmål er, hvornår kan jeg cirka regne med, at de penge er inde på min FerieKonto?

Med venlig hilsen
Mirella

Payday
november 12, 2014 12:17 am

Hej Mirella,

Dine feriepenge vil være tilgængelige på FerieKonto ca. den 15/11, forudsat, at du har feriepenge tilgode fra fra optjeningsåret 2013.

Læs evt. mere på denne side:

http://blog.payday.dk/jeg-mangler-mine-feriepenge/

Venlig hilsen
PAYDAY

Mirella
november 12, 2014 7:04 pm

Jeg har nu modtaget mine feriepenge på feriekonto, men dert står i ferieår: 2015-2016, vil det sige, jeg ikke kan få dem udbetalt nu?

Payday
november 12, 2014 8:43 pm

Hvis du har brugt alle de feriedage, som du har optjent i 2013, så vil du kun have feriepenge til gode for optjeningsåret 2014.

Feriepenge optjent i 2014 kan først hæves til næste ferieår, og kan derfor ikke udbetales nu.

Kim
januar 13, 2015 7:25 pm

Jeg har sagt min stilling op med sidste arbejdsdag den 31/10-2014
Jeg tiltræder en ny stilling i en anden virksomhed så snart min konkurrenceklausul ophører 1/11-2015 eller hvis der indgås et forlig.

De feriepenge jeg kan se på feriekonto er beskattet med 45% idet jeg hævede min trækprocent den sidste måned jeg var ansat. På skat.dk kan jeg se min trækprocent burde have været på 43%, hvilket efter min bedste overbevisning betyder at mine feriepenge er beskattet for højt.

Hvad kan jeg gøre ved det? Bliver der i forbindelse med min årsopgørelse reguleret for dette forhold på lige fod som med den generelle A-skat?

Mvh Kim

Payday
juli 14, 2015 11:05 pm

Hej Kim,

Når du frivilligt vælger at hæve den trækprocent med 2%, vil det også gælde for afregning af dine feriepenge.

Skattetrækket er imidlertid kun en a-conto indbetaling til SKAT, som vil blive reguleret, når du modtager din årsopgørelse.

Venlig hilsen
PAYDAY

Marius
marts 24, 2015 7:51 am

Hej,

31/7-14 fratræde jeg min arbejde os en statlig virksomhed, og min feriegodtgørelse blev gjort op. Der blev gjort op både feriegodtgørelse for 2014 samt for 2013, og diverse everskydende timer, m.m. Den gang tænkte jeg ikke mere over det, men jeg kan nu se på min årsopgørelse at alt er påført som A-indkomst, dvs jeg fik en meget større forventet indkomst, og står nu til at betale tilbage meget i skat, da jeg kommet op i topskat.

Er det rigtigt at feriefodtgørelse for 2013 skal regnes med skat for 2014? rigtigt nok blev den jo afholdt og udbetalt i 2014, men jeg troede at skat af feriepenge blev indbetalt det år de blev optjent, dvs feriefodtgørelse for 2013 også blev beskattet i 2013?

Payday
juli 14, 2015 10:50 pm

Hej Marius,

Feriepenge afregnes i det indkomstår, hvor man fratræder sin stilling. Skatten er derfor afregnet helt korrekt.

Der er mange, der bliver overrasket over en ekstra skat som følge af et jobskifte. Efter vores opfattelse skulle skatten ikke afregnes i optjeningsåret, som du foreslår – men derimod i det indkomstår, hvor feriepengene hæves, idet man får en lavere indkomst, når man bliver trukket over lønnen for afholdt ferie i det nye job. Men det er en helt anden debat, som vi desværre ikke har indflydelse på 🙂

Venlig hilsen
PAYDAY

Anders R
marts 14, 2016 8:59 am

Rigtig godt emne som jeg ville have ønsket der var mere fokus på.

Har lige fået en efter regning på 11.000kr fra SKAT pga. dette.

Skiftede stilling per 31/12. Havde jeg stoppet hos min nuværende arbejdsgiver 1 dag senere (1 januar) så havde jeg sparet de 11.000kr. Det er jo nogle helt håbløse regler.

/ Anders

Comments are closed!

Kontakt Payday

Telefon: +45 39 65 60 20

Man – fre kl 09:00-16:00

Øvrige henvendelser

Om Payday

Payday er mange års erfaring med løn omsat til ny teknologi med enkelthed i fokus.

Læs mere

Download vores App